Telefon:     +45 28 553 553

Silver Endeavour
Silversea Cruises

Silver Endeavour er et ekspeditionsskib fra Silversea Cruises, designet til at bringe sine gæster til nogle af verdens mest afsidesliggende og betagende destinationer

Bygget til Antarktis og Arktis

Banebrydende teknologi - bogstaveligt talt

Silver Endeavour er et af de mest avancerede ekspeditionsskibe, der nogensinde er bygget. Takket være sin PC6-isklassificering kan skibet sejle længere ind – og tidligere på sæsonen – i både Arktis og Antarktis. Det giver eventyrlystne rejsende større frihed til selv at vælge, hvornår og hvor de vil udforske de frosne egne.

Skibets to avancerede Azipod-propeller giver fremragende manøvredygtighed, og de nyeste stabilisatorer sikrer en rolig sejlads i polarområderne. Med dynamisk positioneringsteknologi kan Silver Endeavour desuden holde sin placering uden anker – og dermed skåne de sårbare økosystemer under havoverfladen.

Silver_Endeavour_Silversea_Cruises_SSC_EN_ShipExterior_PetermannIsland_007
Library, Silver Endeavour.
Il Terrazzino, Silver Endeavour
Sauna Otium Spa, Silver Endeavour.
Silver_Endeavour_Silversea_Cruises_SSC_EN_ShipExterior_OwnerSuite_0515
cta-grid-img_placeholder_v3_300x300
Silver_Endeavour_Silversea_Cruises_SSC_EN_ShipInterior_LaDame_Antarctica_22183
Restauranter ombord

Gastronomi ved verdens yderpunkter

Gastronomi i særklasse er en fast del af oplevelsen med Silversea og Silver Endeavour lever op til de samme høje krav til kvalitet, smag og kreativitet. Ombord kan du nyde alt fra internationale klassikere til lokale specialiteter – også selvom rejsen går til verdens fjerneste egne. 

Du kan vælge mellem flere spisesteder, herunder The Restaurant, skibets elegante hovedrestaurant, den italienske Il Terrazzino, den franske gourmetrestaurant La Dame og The Grill, hvor der serveres mere uformelle retter i afslappede omgivelser. Derudover byder Arts Café på lette anretninger, kaffe og forfriskninger i løbet af dagen.

Du spiser med udsigt til verdens smukkeste egne – og har du lyst til noget særligt undervejs, kan du få serveret måltider i suiten døgnet rundt, naturligvis med hjælp fra din butler.

Your home away from home

Stilhed, udsigt & god plads

Komfort og eventyr behøver ikke at være modsætninger. Ombord på Silver Endeavour er suiterne skabt til at løfte ekspeditionsrejsen til noget helt særligt.

Alle kahytter er rummelige suiter – smukt indrettede og blandt de største inden for ekspeditionskrydstogter, fra 33 m² og op til 174 m².

De 110 suiter fordeler sig over fire dæk og findes i ni forskellige kategorier. Alle har privat balkon og gulv-til-loft-vinduer, der giver dig frit udsyn til det landskab, du sejler igennem.

Indretningen er gennemtænkt og elegant, med fokus på komfort og funktion. Her finder du alt, hvad du har brug for – og lidt ekstra – til at slappe af efter dagens oplevelser.

Silver_Endeavour_Silversea_Cruises_SSC_EN_ShipInterior_VerandaSuite_0458
12_Zodiac cruise at Monacobreen_1917 onboard Silver Cloud Tromso to Reykjavik 2019 by Pablo Bianco
Ekspeditions krydstogter med Silversea Cruises

Ekspeditioner med omtanke & erfaring

Silversea har i årevis sejlet til nogle af verdens fjerneste og mest utilgængelige egne – og har opbygget en erfaring, der er svær at matche. Ombord møder du et engageret ekspeditionsteam, der brænder for det, de laver. De har specialviden om netop den rute, du rejser på – hvad enten det handler om havbiologi, is og klima, fugleliv, historie, fotografering eller noget helt andet.

Hver ekspedition planlægges med øje for både sikkerhed og indsigt – og giver dig adgang til steder, de færreste nogensinde har oplevet. Silver Endeavour har desuden branchens bedste forhold mellem gæster og Zodiac-gummibåde, og skibet er udstyret med avanceret udstyr, bl.a. et fjernstyret kamerasystem, der kan optage højopløselige billeder fra op til fem kilometers afstand – så du kommer helt tæt på både landskaber og dyreliv, uden at forstyrre det.

Signaturrejser

Krydstogter med Silver Endeavour

Se her vores forslag til rejse(r), der indeholder Silver Endeavour.

Alle vores rejser bliver justeret, så de passer til jeres ønsker og behov.

“It is in our nature to explore, to reach out into the unknown. The only true failure would be not to explore at all.”

Ernest Shackleton

Silver Endeavour - Embrace new limits

The voyage of your lifetime!